Tilbage til nyheder
13/02-2017

NORA Strategiprogram 2017-2020

  • NORA har besluttet at anvende det nordiske samarbejdes nye profil, som implementeres i løbet af 2017

NORAs komite har vedtaget nyt strategiprogram for perioden 2017-2020. Strategiprogrammet er det styrende dokument for NORAs virksomhed i perioden, og vil dermed være retningsgivende for alle initiativer og aktiviteter.

Den overordnede målsætning for strategien 2017-2020 er at bidrage aktivt til, at Nordatlanten og Arktis skal være et godt sted at leve og arbejde i. NORA vil især arbejde på to felter, hvor målsætningerne er 1) At bidrage til at diversificere regionens økonomier med innovative løsninger, og 2) At bidrage til bæredygtig udvikling af samfundene i Nordatlanten på prioriterede områder.

Det er således vigtigt, at aktuelle ansøgninger bygger på netop NORAs prioriterede områder:

  • Kreative industrier
  • Grøn energi
  • Bioøkonomi
  • Bæredygtig turisme
  • Informations- og kommunikationsteknologi
  • Velfærdstjenester
  • Maritim sikkerhed/beredskab

Læs mere om NORAs strategiprogram 2017-2020 her.

Fristen for at søge om projektstøtte fra NORAs første projektrunde 2017 er d. 13. marts.

NORA (Nordisk Atlantsamarbejde) er en mellemstatslig organisation under Nordisk Ministerråds regionalpolitiske samarbejde. Siden 1996 har NORA arbejdet for at styrke samarbejdet mellem erhvervsaktører og andre aktører i de fire lande i NORA-regionen: Færøerne, Grønland, Island og Kyst-Norge. NORAs overordnede mål er at være med til at skabe en stærk og dynamisk nordatlantisk region, som kendetegnes af stærke og bærekraftige økonomier.

De nordatlantiske områder er en integreret del af Arktis. Derfor er nordatlantiske udfordringer samt geografiske og samfundsmæssige forudsætninger de samme som dem, der er gældende for Arktis. Samarbejdet med Nordens naboer i vest, især Canada og Skotland, er at betragte som en naturlig del af samarbejdet i NORA-regionen.

09/03-2026
23 ansøkninger har blitt sent inn til NORA
13/02-2026
NABAN - Brobygger over Atlanterhavet for bedrifter
05/02-2026
NORA som eksempel på Arctic Frontiers 2026
04/02-2026
Ny runde ansøgning for støtte
19/01-2026
NORA Webinar om ansøgning
11/12-2025
NORA går snart in i ett nytt ledarskapsår
04/12-2025
NORAs kommittémöte i Köpenhamn