Aktiviteter
Hvordan kan Norden bidrage til de internationale havprocesse? Spørgsmålet var hovedtema for en konference tirsdag 11. oktober i Nordens Hus i Tórshavn, som NORA arrangerede i samarbejde med Nordisk Ministerråd, Færøernes fiskeriministerium, og Norges Nærings- og fiskeridepartment.
Udgangspunktet var de nordiske statsministres fælleserklæring fra august 2022, som kalder på styrket havsamarbejde i Norden. Konferencen drog ligeledes inspiration fra en aktuel rapport fra Oxford Research, under navnet Grønt skifte og blå transformation: De marine næringer i Norden mod 2030. Rapporten identificerer en række områder, hvor styrket samarbejde giver god mening.
Havkonferencens politiske deltagere lagde vægt på, at de nordiske lande samarbejder om at gøre Norden til verdens bedste havsamarbejde. Samtidig som aktuelle geopolitiske problemstillinger gør sig gældende, fremhæves landenes absolutte ret til at udnytte de levende ressourcer på bæredygtig og ansvarsfuld vis. Internationalt set skal Norden påtage sig rollen som pådriver for en bæredygtig havøkonomi.
Udover de levende ressourcer og forvaltning drøftede konferencen energispørgsmål og miljø samt det grønne skifte i forhold til FNs bæredygtighedsmålsætninger, Ministerrådets vision for 2030 og Havets årti. Repræsentanter fra det nordiske forskningsmiljø fremhævede tilgængelig forskning, sum i mange tilfælde venter på at blive inddraget i de politiske beslutningsprocesser.
Afslutningsvis oplyste Benedikt Árnason, departementchef for Islands Fødevareministerium, at havkonferencens præsentationer og oplysende paneldebatter vil medvirke til indholdet af Islands formandsskabsprogram for Nordisk Ministerråd 2023.
På havkonferencen deltog omkring 60 repræsentanter, herunder politikere, embedsfolk og forskere.
I panelet til højre kan du se præsentationer og rapporter fra konferencen, samt fotos.