Tilbage til nyheder
15/09-2025

Vestnordisk Dag: Fokus på fødevaresikkerhed og beredskab gennem lokale råvarer

Den 23. september markeres Vestnordisk Dag i Nordens Hus på Færøerne i samarbejde mellem Nordens Hus, Norden i Fokus og Nordisk Atlantsamarbejde (NORA). Dagen sætter fokus på et af de mest aktuelle spørgsmål i vores tid: Hvordan kan vi styrke fødevaresikkerhed og beredskab i de vestnordiske samfund – med udgangspunkt i lokale og ofte underudnyttede råvarer?

I 2024 afholdt NORA den nordatlantiske kokke-konkurrence Arctic Young Chef (www.ayc.fo), som fokuserede på det nordiske køkken fra flere vinkler. Deltagerne blev blandt andet udfordret til at bruge underudnyttede lokale råvarer, såsom indmad eller mindre anvendte fiskearter. Bæredygtighed og madspild var derfor nøgleord for konkurrencen, og med dette som bagtæppe bygger vi videre på de erfaringer, som de vestnordiske madmiljøer har fået gennem konkurrencen. Dagens program byder på præsentationer af konkrete løsninger og eksempler på best practice.

Programmet byder på tre oplæg

  • Jákup Sørensen, rådgiver hos NORA – Arctic Young Chef i lyset af lokale råvarer, viden og fødevaresikkerhed
  • Tróndur Leivsson direktør Búnaðarstovan – Fødevareforsyningssikkerhed i et færøsk perspektiv med udgangspunkt i nordisk rapport om selvforsyning i småsamfund
  • Gutti Winther, kok og koordinator af arrangementet Úr Haga á Hill – Forsyningssikkerhed i praksis: Erfaringer fra Úr Haga á Hill, hvor lokale og underudnyttede råvarer anvendes i kommerciel fødevareproduktion

Dagen afsluttes med en smagsoplevelse, hvor vi får lov at smage mad, der er tilberedt med udgangspunkt i og med fokus på beredskab og fødevareforsyningssikkerhed. Det unge kokketalent Mogens Højsted, deltager i Arctic Young Chef, vil stå i spidsen for at kreere spændende smagsoplevelser. Han ledsages af de tre erfarne kokke Gutti Winther, arrangør af Arctic Young Chef, og Janus Einar B. Sørensen og Jaspur Svabo Jørgensen, deltagere i Úr Haga á Hill.

Arrangementet er kl. 15-16.30. Alle er hjertelig velkommen, og det er gratis at deltage.

01/10-2025
Vestnordisk dag 2025: Fødevaresikkerhed og beredskab i fokus
24/09-2025
Deltag i Arctic Frontiers Student Forum 2026
15/09-2025
Vestnordisk Dag: Fokus på fødevaresikkerhed og beredskab gennem lokale råvarer
15/09-2025
Nordic Conference on Blue Tourism
27/08-2025
9. september: Webinar om ansøgninger
25/08-2025
NORA sætter nordisk madkultur på den globale scene i Japan
23/06-2025
Nå kan du lese NORAs årsrapport for 2024