Tilbage til nyheder
27/06-2023

Interreg Aurora besøgte NORA

I disse dage besøger repræsentanter fra Interreg Aurora programmet Færøerne for at indsamle bedre viden om den Nordatlantiske region. Som en naturlig del af rejsen besøgte de også NORAs hovedkontor i Tórshavn, hvor vi præsenterede NORAs historie og virksomhed for de 20 deltagere.

Interreg Aurora er et nyt program i det europæiske Interreg-fællesskab for grænsesamarbejde 2021-2027.

Programme tilbyder muligheder og bidrager til nye og spændende grænsesamarbejder i de nordlige regioner i Norge, Sverige og Finland, herunder også Sápmi.

Programmets arbejdssætning lyder: “Gode ideer kender ingen grænser.” Det overordnede mål for Interreg Aurora-programmet 2021-2027 er at fremme grænseoverskridende samarbejde og dermed styrke programområdets konkurrenceevne, bæredygtighed og attraktivitet gennem social inklusion, digitalisering og grøn omstilling. Bæredygtig udvikling er et overordnet mål i Interreg Aurora. De tre dimensioner af bæredygtig udvikling – social, økologisk og økonomisk bæredygtighed – vil derfor blive taget i betragtning som horisontale principper.

Den samlede finansiering til Interreg Aurora-programmet er cirka 165 millioner euro, inklusive EU-støtte, norsk IR-støtte og national medfinansiering.

Programmets hovedadresse er i Luleå, Sverige.

25/08-2026
Webinar om støttemuligheder / Webinar on project funding
17/08-2026
Ny ansøgningsrunde åbner i dag
03/07-2026
NORAs årsrapport for 2025 er på gaden.
01/07-2026
NORA besøgte HEIA! i Færøerne
26/06-2026
Komitemøde i Sisimiut
11/05-2026
Konference på Færøerne 8. juni: Fisk og Fremtiden
09/03-2026
23 ansøkninger har blitt sent inn til NORA