Tilbage til nyheder
15/05-2023

Samarbejdsaftale med Orkney Islands

Orkney Islands Council og NORA har underskrevet Memorandum of Understanding.

Orkney Islands Council og NORA har underskrevet en samarbejdsaftale i form af en Memorandum of Understanding.

Aftalen blev underskrevet i Kirkwall af politisk leder James Stockan og NORAs komiteleder Kristján Þ. Halldórsson.

NORA arbejder for et tættere samarbejde på områder, som er vigtige for regionens udvikling. De strategiske målsætninger omfatter bl.a. at bidrage til diversificering af regionens økonomier med nye og innovative løsninger; grøn, konkurrencedygtig og socialt bæredygtig udvikling i Nordatlanten på prioriterede indsatsområder, og at arbejde for tættere samarbejde med Nordens naboer mod vest, specielt Skotland.

Der har tidligere været deltagelse fra Orkney i NORA-projekter, men den nye Memorandum of Understanding aftale vil gøre samarbejdet lettere og mere praktisk. Aftalen indebærer, at projektpartnere fra Orkney nu kan søge om støtte fra egne myndigheder til deltagelse i NORAs projektsamarbejde.

Derudover er Orkney og NORA enige om at samarbejde om udfordringer og muligheder i forbindelse med strategiske initiativer, der har til formål at styrke nordatlantiske lokalsamfund og regioner.

25/08-2026
Webinar om støttemuligheder / Webinar on project funding
17/08-2026
Ny ansøgningsrunde åbner i dag
03/07-2026
NORAs årsrapport for 2025 er på gaden.
01/07-2026
NORA besøgte HEIA! i Færøerne
26/06-2026
Komitemøde i Sisimiut
11/05-2026
Konference på Færøerne 8. juni: Fisk og Fremtiden
09/03-2026
23 ansøkninger har blitt sent inn til NORA