Tilbage til projekter
Konksneglenetværk
Projektpartnerne vil samle et nordatlantisk netværk, som skal dele viden om og erfaring med udnyttelse af konksnegle. De udgør en ressource, som findes i store mængder mange steder i Nordatlanten, mens det i høj grad varierer, i hvilket omfang man har været i stand til at omsætte forekomsten af konksnegle til en rentabel økonomisk aktivitet. Canada startede produktionen i 1984 og har i mange år været en vigtig global spiller i industrien, som beskæftiger mange mennesker både på havet og i fabrikkerne. Island kom til i 1996 og har en væsentlig og voksende eksport af konksnegle, mens produktionen i Norge fortsat kun er på forsøgsbasis, selvom den – på trods af, at veterinære problemer skabte en ufrivillig pause i udviklingen – har vist et stort potentiale. Netop disse store historiske forskelle fremhæves i ansøgningen som en særlig grund til, at en vidensdeling på tværs af landene kan være med til at skabe nye udviklingsmuligheder.
Hovedpartner:
Andre partnere:
- Vör Marine Research Center at Breiðafjörður (IS)
- University of New Brunswick - Saint John, Biology Department (CAN)