Tilbage til projekter
IT og borgerservice
De nordatlantiske lande deler en række fælles karakteristika, fx demografi, geografi og den offentlige sektors størrelse. Disse karakteristika skaber særlige udfordringer i forbindelse med at sikre en effektiv, moderne og borgerorienteret offentlig sektor. Digitalisering har vist sig at være et centralt redskab i at løfte disse udfordringer på en hensigtsmæssig måde.
Dialogen mellem de nordatlantiske lande vedrørende digitalisering af den offentlige sektor er på nuværende tidspunkt sporadisk og ikke forankret i et konsolideret forum. Derfor mangler der blandt landende et gensidigt indblik i anvendelsen af og modenheden indenfor digitale løsninger varierer på tværs af fagområder. Denne mangel på samarbejde resulterer i dobbeltindsatser, ressourcespild og manglende sammentænkning af løsninger og innovation – slet og ret mangler der synergieffekt på området.
Formålet med forprojektet har derfor været gennem dialog mellem Grønlands Hjemmestyres IT-Sekretariat og relevante interessenter i den færøske offentlige sektor at afdække modenhedsforhold og indsatsområder, og dermed afdække potentialet i at etablere et egentligt nordatlantisk netværk vedrørende digitalisering af den offentlige sektor.