Tilbage til projekter
Råvarekvalitet i fiskeindustrien
Projektets sigte er forbedringer i driftsgrundlaget for fiskeindustrien. Et nyt koncept for behandlingen af råvaren, en teknologisk helhedsløsning baseret på komponenter, der findes på markedet i dag. Har betydning for krav til bæredygtig udnyttelse af råstoffet. I forbindelse med projektet vil der blive finansieret et Phd. studium i samarbejde med Universitetet i Tromsø.
Målsætningen er original da den behandler et problem, hvor der findes meget lidt erfaringer og forskning, men som kan have afgørende betydning for en bedre udnyttelse af råvaren. Tilknytningen af en Phd. studerende fra Tromsø er nyskabende og vil sikre at resultaterne af projektet bliver bredt tilgængelige.
Ansøgerne har deltaget i to NORA projekter, sammen med andre færøske firmaer og islandske Marel. Disse to projekter har været særdeles vellykkede (Trimning af fiskefileter og vægtsorterer til fisk) og vil begge indgå i det nye koncept og helhedsløsningen. Et interessant og velgennemtænkt projekt der binder forskning og næring sammen med vide perspektiver for bedre udnyttelse af råstoffet i fiskeindustrien. Der har foregået og foregår stadig småskalaforsøg.