Tilbage til nyheder
Ny runde ansøgning for støtte
.
Frist: 3. marts 2026 midnat (grønlandsk tid) (kl. 02:00 UTC d. 04.03.2026).
Våren nærmer sig, og NORA åbner igjen for ansøgninger for støtte. NORA - Nordisk Atlantsamarbejde - støtter projekter med partnere fra mindst to af de fire medlemslande: Grønland, Island, Færøerne og Kystnorge (fra Rogaland i syd til Finnmark i nord).
Nordisk Ministerråds vision står endnu: Norden skal være verdens mest integrerede, grønne og socialt bæredygtige region inden 2030. Projekter, der søger om støtte, bør forholde sig til den nordiske vision, som igen bygger på FNs 17 verdensmål. Visionen konkretiseres til syv temaer i en nordatlantisk kontekst i NORAs strategi 2025-2028.
Projektansøgninger bør bygge på strategiens temaer:
Forsyningssikkerhed: NORA prioriterer projekter, der bidrager til at sikre stabil adgang til energi, fødevarer, vand og sanitet, samt transport- og sundhedsløsninger. Spesielt projekter, der fremmer cirkulær økonomi, robust infrastruktur og jobskabelse i de nordatlantiske samfund, er ønsket.
Kunstig intelligens (AI): Teknologiske løsninger, der øger produktivitet og sikkerhed, særligt i områder tyndt utsatte og tyndt befolkede. Projekter, der udvikler løsninger inden for energi, ressourceforvaltning og sundhed, samt initiativer, der styrker erhvervsmuligheder i yderområderne, vil blive prioriteret.
Regenerativ turisme: Turisme, der oppbygger lokal kulturarv, traditioner og oplevelser på bæredygtig vis. Projekter, der fokuserer på lokal tilknytning, mikroinfrastruktur og udvikling af oplevelsessteder i udkantsområder, er af stor interesse.
Lokal tiltrækningskraft: Projekter, der styrker den økonomiske, kulturelle og sociale kapital med hensikt, at unge vælger at etablere sig, blive eller vende tilbage til deres lokalsamfund. Initiativer, der understøtter jobmuligheder, trivsel og forankring for børn, unge og familier, vil blive prioriteret.
Mobilitet og grøn omstilling: Projekter, der fremmer bæredygtighed: transportløsninger, vidensdeling og regionale arbejdsmuligheder. Initiativer, der understøtter fjernarbejde, netværksskabelse og en grønnere energiomstilling, har særlig interesse.
Marine erhverv og fødevareproduktion: Bæredygtige og innovative løsninger inden for marine erhverv og fødevareproduktion. Projekter, der inddrager kreative anvendelser af lokale råvarer, fremmer bæredygtigt fiskeri og havbrugspraksis, samt understøtter cirkulær økonomi gennem genanvendelse af marine ressourcer, vil blive prioriteret.
Silver Economy: Initiativer, der integrerer ældre borgere i værdiskabelse og lokal økonomisk vækst i rurale områder. Projekter, der fremmer trivsel gennem intergenerationelle samarbejder, f.eks. fælles havebrug eller lokalt producerede fødevarer, er af særlig interesse
.
NORAs projektstøtte retter sig i hovedtræk mod erhvervsrelaterede projekter i en tidlig fase. Rene kultur- og forskningsprojekter omfattes ikke af denne ordning.
VURDERINGSKRITERIER
NORAs komite tager suverænt beslutning om hvem modtager støtte, baseret på en indstilling fra NORAs sekretariat. Vurderingen er baseret på følgende kriterier:
Relevans for de syv prioriterede temaer og regionens behov.
Projektets gennemførbarhed.
Nytænkning og innovative bidrag til regionen.
Partnersammensætning og partnernes bidrag til projektet.
Nordisk nytte.
Realistisk og transparent budget.
Hvordan eventuelle resultater fra projekterne kan bruges videre.
FORMELLE KRAV TIL NORA-FINANSIEREDE PROJEKTER
- *Mindst* to partnere fra mindst to af NORAs fire lande.
- Minimum 50% av projektet egenfinansiert.
- Støtte fra NORA kan ikke overstige DKK 500.000 per år, eller DKK 1.500.000 over tre år.
- NORA skal kunne præsentere hovedresultaterne fra projektet på sine platforme.
Hvis projektet ikke opfylder disse fire grundlæggende krav, kan ansøgningen administrativt afvises af NORAs sekretariat.
Ansøgningen skal indsendes gennem NORAs digitale ansøgningsskema:
Ansøgning - dansk
https://umsokn.com/en/app/nora_2026_1
MERE INFORMATION
På NORAs hjemmeside finder du en komplet guide til projektstøtte for NORA-finansierede projekter, som inkluderer både ansøgningsprocedure, rutiner i løbet af projektet, og krav til slutrapportering.