Tilbage til nyheder
03/01-2023

Kristján Þ. Halldórsson komiteleder i 2023

NORAS nye komiteleder ser frem til at sætte fokus på styrket samarbejde mellem Grønland, Island, Færøerne og kyst-Norge.

På NORAs komitemøde d. 30. nov. 2022 blev Kristján Þ. Halldórsson fra Island valgt som ny komiteleder. Han afløser Jesper Schrøder fra Grønland.

Kristján Þ. Halldórsson er specialrådgiver Byggðastofnun, som er Islands institut for regionaludvikling. Han repræsenterer Island i NORAs komite, sammen med komitemedlemmer Ásborg Ósk Arnþórsdóttir og Frosti Gíslason.

Lederskiftet betyder, at Island har hovedansvaret for NORAs prioriteringer i 2023. Årets fokusområder vil omfatte ungdom og den blå bioøkonomi, samt NORAs øvrige målsætninger om at Nordatlanten og Arktis skal være et godt sted at leve og arbejde i samt målsætninger for hele det nordiske samarbejde, som er beskrevet i Vision 2030.

Island vil lægge særlig vægt på inddragelse af ungdom i det vestnordiske samarbejde med fokus på muligheder indenfor den blå bioøkonomi. Dette vil f.eks. komme til udtryk i en ungdomshackaton i Vestmannaeyjar i august måned, hvor vi vil invitere ungdom fra hele NORA-området til at deltage, siger Kristján Þ. Halldórsson, ny komiteleder for NORA.

19/03-2023
Vellykket UNESCO-konference i Sisimiut, Grønland
14/03-2023
Halla Nolsøe Poulsen bliver NORAs nye direktør
06/03-2023
Uldvandreture går ind i afsluttende projektår
20/02-2023
NORAs årsrapport på ’gaden’
17/02-2023
Meget stor interesse for direktørstilling
07/02-2023
Projektstøtte: Ansøgningsfrist 6. marts.
31/01-2023
Campingnetværk i NORA-regionen