Tilbage til nyheder
09/06-2022

Seks samarbejdsprojekter fik støtte

På NORAs komitemøde, der blev afholdt i smukke sydgrønlandske Qaqortoq, bevilligede komiteen støtte til i alt seks nordatlantiske samarbejdsprojekter.

I alt fik de seks projekter bevilliget 2,6 mio danske kroner i støtte.

Tang anses af mange for at være én af de store muligheder for et kommende erhvervseventyr i Nordatlanten. NORA har også støttet flere projekter de senere år, og i denne ansøgningsrunde har projektet Tang i Nordatlanten modtaget støtte til det fortsatte samarbejde.

Bæredygtighed har været i fokus i hele NORAs levetid, og projektet Netværk for bæredygtigt fiskeri vil være en aktiv spiller på den bæredygtige bane, hvor de blandt andet vil være høringspart til f.eks. MSC.

Bæredygtige energiløsninger har også stor betydning for både regionen og ikke mindst resten af verden. I denne ombæring har NORA støttet et norsk-islandsk initiativ, der på den lange bane har til hensigt at producere bæredygtigt flybrændstof.

Ved sidste runde fik projektet Forretningsengle støtte til det indledende arbejde og partneropbygning. Projektet har nu modtaget støtte til arbejdet, der vil sætte fokus på at skaffe lokale investorer til lokale opstartsvirksomheder.

Vikingenetværk og unge er et projekt, der vil lære unge mennesker de gamle traditionelle håndværk, og samtidig give dem indblik i, hvordan turisme kan løfte lokalsamfundet.

Desuden fik et andet ungdomsorienteret projekt en ny bevilling til det fortsatte arbejde. Arktisk natur og ungdom skal sikre lokale miljøprojekter, der skal ledes af den lokale ungdom.

NORAs næste ansøgningsfrist er mandag den 3. oktober 2022. Læs mere om hvordan man søger om støtte fra NORA på: https://nora.fo/guide-til-projektstotte. Ansøgningsskemaet åbner ultimo august. Du kan høre og lære mere om støttemulighederne på webinarer, som NORA tilbyder sidst i august.

05/12-2023
Støtte til 10 samarbejdsprojekter
10/11-2023
Udlysning fra det Nordiske Fiskerisamarbejde om innovation indenfor bæredygtig havøkonomi
10/10-2023
Projektet ”Arktisk natur og ungdom” på konference på Færøerne
03/10-2023
Rødtang på Seagriculture USA 2023
01/09-2023
Webinar om projektansøgning
30/08-2023
Så er ansøgningsskemaet åbent
29/08-2023
Ásmundur Guðjónsson siger farvel efter 8 år som direktør for NORA