Aftur til tíðindi
Hermann Sæmundsson ny formand for NORA
På NORAs komitemøde i december blev Hermann Sæmundsson fra Island valgt til NORAs nye formand. Han afløser Jørn Hansen fra Grønland.
Hermann Sæmundsson er afdelingschef i Ministeriet for transport og kommuner i Island. Han sidder desuden i Nordisk Ministerråds embedsmandkomite for regionalt samarbejde EK-R, og har været med i NORAs komite siden 2017.
- Jeg ser frem til at være formand i NORA og specielt i lyset af at Island har formandskabet i både Nordisk Ministerråd, Arktisk Råd og NORA. Desuden ser jeg store muligheder i NAUST-strategien, der er under udarbejdelse. Den vil få meget stpr betydning for samarbejdet i det nordatlantiske område, og den vil også være en styrkelse af det samelde Nordiske samarbejde.
Jeg ser også frem til frem til NORAs konference i 2019, som sætter kommunale udfordringer og muligheder på agendaen.
Som et kuriosum, kan der tilføjes, at Hermann er bror til Herdís Sæmundsdóttir, der var NORAS formand i 2009.