Projektstøtte

Vi overvejer at søge

Når du har læst det forrige afsnit om ”Guide til projektstøtte” ved du, at NORA støtter projekter af meget forskelligartet natur. Fælles for projekterne er imidlertid, at de skal være relevante i forhold til organisationens overordnede målsætning: at skabe en stærk og dynamisk nordatlantisk region, som kendetegnes af stærke og bærekraftige økonomier. Det er muligt for alle – firmaer, offentlige institutioner, brancheorganisationer, privatpersoner m.v. – at søge.

Her kommer du til den digitale ansøgningsformular

Temaer

Projektansøgninger skal adressere NORAs prioriterede områder:

  • Bioøkonomi
  • Bærekraftig turisme
  • Sirkulær økonomi
  • Transport
  • Energi
  • Lokalsamfunn

Læs mere om prioriteterne i Strategiprogrammet 2021-2024.

Der kan søges om støtte til konkrete projekter, men også til forprojekter til forbedring af projektets grundlag og idé eller at øge om partnerkredsen.

Derudover indeholder NORAs Handlingsprogram 2023 aktuelle temaer, som kan være relevante for potentielle ansøgere. Den årlige Handlingsplan bygger på Strategiprogrammet, med fokus på det indeværende års specifikke prioriteringer.

Vi gør opmærksom på, at projektet skal forholde sig til et eller flere af FNs Verdensmål.

Til videre inspiration kan du klikke her for at se en række eksempler på igangværende NORA-projekter.

NORA støtter normalt ikke projekter af overvejende kulturel eller forskningsmæssig natur.

Partnere og deltagerlande

Partnere i NORA projekter kan være, virksomheder, offentlige institutioner, private personer mv og som hovedregel med adresse i NORA-regionen.

Det er en betingelse for støtte fra NORAs projektpulje, at samarbejdsprojekterne består af partnere fra mindst to af de fire NORA-lande: Grønland, Island, Færøerne og kyst-Norge. NORA bistår gerne med partnersøgning.

Kontaktoplysninger til NORAs hovedsekretariat og de regionale sekretariater findes her.

Projekter kan med fordel også inddrage partnere fra Nordens vestlige nabolande, først og fremmest Canada og Skotland. Partnere fra disse lande kan dog ikke opnå direkte støtte fra NORA, men kan som partnere være med til at styrke selve projektet. Hovedsekretariatet bistår imidlertid gerne med at formidle kontakter til canadiske og/eller skotske projektstøtteorganisationer med henblik på mulig samfinansiering af samarbejdsprojekter på tværs af den nordatlantiske region. Såfremt en nordisk aktør eller institution, som ligger udenfor NORA-regionen, men alligevel besidder relevans og/eller ekspertise, som vurderes vigtig i partnerskabets sammensætning, vil denne kunne regnes som partner.

Projektstøttens omfang

NORAs støtte udgør maksimalt:

  • 50 procent af projektets samlede budget pr år
  • DKK 500.000 pr. år i højst tre år, altså maksimalt DKK 1.500.000. Det er en forudsætning for videre støtte, at projektet ikke har noget udestående med NORA fra tidligere perioder

Selv om NORA kan støtte projekter i op til tre år, er det nødvendigt at søge for ét år ad gangen.

Ansøgningsfrister

NORA har to årlige ansøgningsrunder. Den første annonceres medio januar med frist omkring primo marts. En beslutning om støtte træffes i juni. Anden ansøgningsrunde annonceres medio august med frist i primo oktober. Der træffes beslutning om støtte i november / december. De præcise ansøgningsfrister annonceres altid her på hjemmesiden samt bl.a. på sociale medier og i NORAs netværk. Ansøgningsskema kan hentes her.