Tilbage til nyheder
27/06-2018

Innovation og entreprenørskab på dagsordenen i Grønland

Greenland Business arrangerede og satte i samarbejde med NORA innovation og entreprenørskab på dagsordenen med både young entrepreneurship challenge, innovative aktiviteter for børn på Landsbiblioteket og konference på Ilisimatusarfik i flere dage i starten af juni.

Young Entrepreneurship Challenge – Entreprenørskab og venskaber på tværs af Nordatlanten

Både deltagere fra Uummannaq, Iqaluit, Island og Norge var nået frem til Nuuk før en storm rasede. Stormen bremsede dog ikke hverken den entreprenørskabs udfordring, der hvor unge fra hele NORA regionen mødtes for at udtænke nye idéer sammen til nye projekter og dannede venskaber for livet på tværs af Atlanten.

I anledning af Børnenes Dag skabte islandske, færøske, norske og grønlandske iværksættere og organisationer innovative aktiviteter for børn på Landsbiblioteket.

Godt 40 skolebørn trodsede stormen og kom til biblioteket for at få en god oplevelse med superhelte og robotskurke. De innovative aktiviteter var et stort hit og flere af børnene ville ikke med hjem tidligt, men blev helt til lukketid. Så børn i Nordatlanten kan også være med på innovation, for her blev både bygget spaghetti tårne, andre lavede deres helt eget superhelte kostume også var der mulighed for at prøve at programmere en micro:bit. Micro:bit er små alsidige computere som kan bruges til en masse sjov!

Det var fantastisk at se grønlandske børn og unge lege med computere, programmere robotter, bygge spaghetti tårne og bruge Virtual Reality Briller samt designe deres egne T-shirts. Der kom så meget liv, glade og skaber ånd i Biblioteket, som dannede nogle super gode rammer for kreative udfoldelser på mindst 3 sprog og både børn og voksne havde det sjovt. 

Konference med deltagelse af lokale iværksættere, erhvervsliv, Naalakkersuisut og unge fra hele Nordatlanten

På konferencen om entreprenørskab og innovation på Ilisimatusarfik om lørdagen var der taler og oplæg fra virksomheder, projekter, og andre spændende mennesker om entreprenørskab og innovation i hele NORA regionen. Både Grønland, Island, Færøerne, Canada og Norge var repræsenteret.

De unge som deltog i idekonkurrencen præsenterede deres ideer, og der blev talt om, hvordan man bl.a. kan fremme entreprenørskabs undervisning og styrke indsats i mindre samfund.

Samlet set har arrangementerne været en stor succes, og det er lykkedes at sætte entreprenørskab og innovation på dagsordenen for både medlemmer af Naalakkersuisut, virksomheder, organisationer, uddannelsessteder og skolebørnene samt unge fra flere lande. Samarbejder, projekter og venskaber er startet på tværs af Nordatlanten.

Teknologien giver nye muligheder for Nordatlanten - selvom vi som få mennesker på stor geografi og har udfordringer, så har vi masser af muligheder og har vist at vores børn og unge kan være med på bølgen. Entreprenørskab og innovation er kommet for at blive.

I Grønland arbejder vi målrettet på at skabe efteruddannelser af lærere indenfor entreprenørskabsundervisning, mikrolegater til studerende, events og undervisningsmaterialer om entreprenørskab. Vi har lige besøgt uddannelser i hele Sisimiut og Nuuk og dette er kun starten.

Vi fortsætter arbejdet med at arbejde for at fremme entreprenørskab fra ABC til Ph.D. og takker Greenland Business, NORA og vores andre samarbejdspartnere og bidragsydere for at dette kunne lade sig gøre. Vi gør det gerne igen.

 

Julie Rademacher

Regionsleder Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat

18/03-2024
Andrés Björgvinsson skal repræsentere Island i Arctic Young Chef konkurrencen
15/03-2024
Kokkekonkurrencen starter i morgen
14/03-2024
Nordens dag arrangement på Færøerne 23. marts 2024
07/03-2024
16 ansøgninger
08/02-2024
Webinar: Hvordan søger jeg støtte?
16/01-2024
Så er ansøgningsskemaet åbent - frist 4. marts 2024
11/01-2024
Webinar om støtte fra NORA