Tilbage til nyheder
20/02-2023

NORAs årsrapport på ’gaden’

NORAs årsberetning for 2022 er nu klar. Før ville vi skrive ’er frisk fra trykkeriet’, men de seneste tre år har NORA valgt at udgive årsrapporten i en digital udgave

NORAs årsberetning for 2022 er nu klar. Før ville vi skrive ’er frisk fra trykkeriet’, men de seneste tre år har NORA valgt at udgive årsrapporten i en digital udgave.

Årsrapporten er en kombination af tekster, billeder og korte videoer, som præsenterer NORAs virksomhed i året 2022, samt kaster lys på nogle af de projekter, som NORA har støttet.

I årsberetningen for 2022 kan man blandt andet læse om det islandske firma Icelandic New Energy (INE), som har været aktiv i flere NORA-projekter de senere år. Direktøren for INE, Jón Bjørn Skúlason, er ikke i tvivl om, at NORAs bidrag til deres projekter har været en vigtig faktor i den grønne omstilling i Nordatlanten. Ja, han er så sikker i sin sag, at han siger, at han ikke er i tvivl om, at der er en direkte linje fra det NORA-støttede projekt RENSEA til Herjólfur IV, den elektrisk drevne færge, der sejler mellem fastlandet og Vestmannaøerne i Island. Skúlason mener, at færgen Herjólfur IV ikke var blevet el-dreven, hvis det ikke var for pionerarbejdet, der var grundlagt i RENSEA.

Læs og se hele årsberetningen her:  https://ar.nora.fo/2022/

 

15/05-2023
Samarbejdsaftale med Orkney Islands
04/05-2023
Mikroalger som led i proteinproduktion
13/04-2023
NORA projekt vil sikre blåhvillingsbestanden
23/03-2023
Nordens dag 2023
19/03-2023
Vellykket UNESCO-konference i Sisimiut, Grønland
14/03-2023
Halla Nolsøe Poulsen bliver NORAs nye direktør
06/03-2023
Uldvandreture går ind i afsluttende projektår