Til baka í fréttir
10/01-2023

Støtte til syv samarbejdsprojekter

NORAs komite bevilligede støtte til syv samarbejdsprojekter på sit vintermøde, der blev holdt i december i København. De syv projekter fik i alt 2,45 mio danske kroner i støtte.

NORAs komite bevilligede støtte til syv samarbejdsprojekter på sit vintermøde, der blev holdt i december i København. De syv projekter fik i alt 2,45 mio danske kroner i støtte.

Blåhvilling er en vigtig ressource i Nordatlanten og den består af en enkelt meget stor eller muligvis flere bestande, dette skal det islandsk ledede projekt Blåhvillingsbestand undersøge med blandt andet genetisk sekventering, som skal fastslå, om hvorvidt det er tale om en eller flere bestande

Alger er også en væsentlig ressource i området. Projektet Mikroalger, skal undersøge om det er muligt at opdrætte disse og evt. bruge dem som fodertilsætning i f.eks. akvakulturen.

Lokale råvarer og brugen af disse står altid stærkt i NORAs projektportefølje. Projektet Græsning(beite) og Lokalmad vil arbejde med at sikre, at får og andre dyr sikres, lokale græsningsmuligheder med deraf følgende lokale råvarer.

Landbrugssamarbejde er titlen på et projekt der ønsker at skabe grobund for samarbejde mellem landbrug og miljøprojekter og naturbevaring. Projektet har deltagere fra Island, Færøerne og Norge.

Projektet Uldvandreture der arbejder med en turistniche, hvor interessen for uld og naturvandring kombineres, er nu komme til det tredje og afsluttende år. Projektet fik DKK 410.000 i støtte til den sidste fase.

Campingturisme har været aktiv i mange år i regionen. Efter norsk initiativ har NORA komiteen støttet opstarten til et netværk mellem campingpladser i regionen. Det er forventeligt, at projektet Campingnetværk efter gennemført forprojekt søger om støtte til et hovedprojekt ved en senere ansøgningsrunde.

NORA deltog og støttede projektet og konferencen UNLEASH, som fokuserede på ungdom og innovation. der blev afholdt i Nuuk sidste år. I Kirkenes i Nordnorge har de i nogle år arbejdet med samme tema og NORA har støttet deres initiativ, således at unge fra hele NORA regionen kan deltage på konferencen og til andre arrangementer, som projektet Creative North skal arbejde med

NORAs næste ansøgningsfrist er mandag den 6. marts 2023. Læs mere om hvordan man søger om støtte fra NORA på: https://nora.fo/guide-til-projektstotte. Ansøgningsskemaet åbner ultimo januar. Du kan høre og lære mere om støttemulighederne på webinarer, som NORA tilbyder først i februar måned.

 

 

18/03-2024
Andrés Björgvinsson skal repræsentere Island i Arctic Young Chef konkurrencen
15/03-2024
Kokkekonkurrencen starter i morgen
14/03-2024
Nordens dag arrangement på Færøerne 23. marts 2024
07/03-2024
16 ansøgninger
08/02-2024
Webinar: Hvordan søger jeg støtte?
16/01-2024
Så er ansøgningsskemaet åbent - frist 4. marts 2024
11/01-2024
Webinar om støtte fra NORA